Urds Brønd: Gengangere

in collaboration with Loreal Prystaj (2023)

Udstillingen Urds Brønd: Gengangere er en fortsættelse og udvidelse af det kollektive projekt Urds Brønd skabt af Christel Elver Pilkær (DK) og Loreal Prystaj (UK/US).

Projektet er en fotografisk ”udgravning” og skulpturel undersøgelse af Naturen, kroppen og jorden som et arkiv for glemte fortællinger. 

Myter, riter, ofringer, ånder, overnaturlige væsner og non-humans var tidligere en integreret del af vores hverdag, og blev igennem fortællinger og ritualer brugt både som måder at forstå og navigere verden og Naturen på. En Natur som man selv var en del af, og som man i højere grad også havde indflydelse på. 

Loreal Prystaj og Christel Elver Pilkær genfortæller og videreudvikler igennem projektet Urds Brønd: Gengangere den særegne Nordiske kulturelle arv, som befinder sig bl.a. her i Midtjylland. Projekter er udviklet i og omkring Aarhus og Ry, hvor Christel Elver Pilkær har sin daglige gang. Hertil tager projektet udgangspunkt i Nordisk mytologi og nordiske folkesagn, samt arkæologiske fund og fortællinger fra området omkring Alken Enge og Forlev Mose i Skanderborg. 

Urds Brønd: Gengangere gør brug af de to kunstneres udvidede fotografiske praksis og skulpturelle tilgang til det fotografiske medium. Udstillingen befinder sig i et spændingsfelt mellem fotografi, skulptur og installation med inddragelse af analoge, eksperimenterende og digitale fotografiske processer og værker.

Udstillingen på Mellemrummet, Godsbanen bliver en total oplevelse, hvor beskueren træder ind i et fotografisk univers af det der var, det der er, og det der skal blive. 

Using Format